En slags følelsesmæssig inkontinens har bredt sig i det offentlige rum
Både kongen og statsministeren gør det. Ligesom influencere, erhvervsledere og landets store sportsstjerner. En slags følelsesmæssig inkontinens har bredt sig i det offentlige rum. Men hvorfor græder offentlige profiler pludselig på tv eller fortæller åbent om deres private tudeture? Hvad risikerer de ved det? Og hvorfor græder mennesket som den eneste art på jorden følelsesmæssige tårer?
