Michael Kvium er udmattet. Lige om lidt holder han fri i et år
Måske bliver udstillingen på Nivaagaard i Nordsjælland en af de sidste med nye værker af Michael Kvium. Det siger den 68-årige kunstner i hvert fald nu. Men han er også udmattet efter at have arbejdet intenst i et år med at blive klar. Han er flyttet på landet for at få ro, men han har så svært ved at sige nej. Næste år holder han helt fri. Siger han. I de seneste fire måneder har vi fulgt Michael Kvium, mens han har arbejdet på sin nye udstilling ’Wetland’, der netop er åbnet.