»Min far var heller aldrig nogensinde med i Ry Hallerne og se håndbold. Dér satte han bare ikke sine ben«

Da hans far døde, udeblev alle de »smukke og stærke« følelser. I stedet mærkede han vrede og skam og ingenting. Gustav Valdemar Strange debuterer med en autofiktiv fortælling om ikke blot at miste sin far, men på en måde også sin mor. En mor, der blander sig med »onkelhumor« og bramfri monologer i en atypisk – og underholdende – sorgbog.