Vingegaard brækker kraveben og flere ribben efter voldsomt styrt
Jonas Vingegaard udgår af Baskerlandet Rundt efter styrt. Iført halskrave blev han båret ind i en ambulance. Han er ved bevidsthed på hospitalet og har brækket et kraveben og flere ribben, skriver holdet Team Visma Lease a Bike.