»Og pludselig sagde hun: »Hold da op, hvor drikker du meget««
Frihed og skam. Det er de to ting, alkohol altid har forsynet Lone Hørslev med. I mange år har hun fortyndet sin frygt og resten af sine følelser med vin. Uden at opdage, at det gjorde hende endnu mere porøs. Det er et år og ni måneder siden, hun holdt op med at drikke. Men Anna i hendes nye roman sejler stadig rundt i en 278 sider lang brandert. Bogen er en fortælling om at finde sin bund, siger Lone Hørslev. Og om at finde ud af, hvad man vil stille op med den, når man rammer den.