Han har sendt chokbølger gennem den danske musikbranche: »Og jeg er deres værste mareridt«
I årevis var der ingen, der troede på JJ Paulo. Han blev afvist af den danske musikbranche. Så han besluttede sig for at gøre det hele selv. Nu spiller han på alle de prominente danske festivaler, fylder spillestederne og optræder i de største tv-programmer med sin varme, danselystne afrobeat. Og kalder sig selv for musikbranchens værste mareridt. Vi var med, da et udsolgt store Vega blev kulminationen på et vildt år for JJ Paulo. Et år, hvor han har sendt chokbølger gennem dansk musik. Og hvor han er blevet det forbillede, han selv manglede som afrikansk barn i Silkeborg.