Optakt: Road to Europe Final by Royal Unibrew
Onsdag starter Road to Europe Final by Royal Unibrew i Frederikshavn, der er årets sidste turnering på ECCO Tour og Nordic League. Turneringen i Frederikshavn markerer afslutningen på en hæsblæsende sæson, der har budt på spænding fra start til slut med 11 danske sejre fordelt på fem forskellige spillere. Allerede i maj måned blev første spiller fra Nordic League sendt videre på Challenge Tour.